Plads i København kan medfølge!

“M/S Figaro”, en af Aalborg’s mest kendte og fineste living boats, udbydes nu til salg gennem Aalborg Yacht Bureau.

Ombord på “Figaro” er der 70 m2 beboelse, fordelt på skibets to dæk. På øverste dæk er der, i forlængelse af styrehuset, et stort lækkert lyst køkken/alrum med 360 graders udsigt. 

Fra styrehuset er der nedgang til en hyggelig salon med brændeovn, et lækkert badeværelse med vaskesøjle, et lyst soverum, samt en stor, lys og rummelig forkahyt. Alt er bygget i smagfulde materialer med masser af mahogni og teak. Agterude finder du et stort soldæk, perfekt til afslapning og udendørs måltider med familie og venner, og på nederste dæk er der et mindre og overdækket agterdæk.

”FIGARO” vejer 48 tons, er 15m lang og 5m bred og har en dybgang på 1,3m. I bunden af skibet ligger der 2 stk. 6-cylindrede Ford-turbomotorer på hver 180 HK, som er forbundet med hver deres skrue. Skibet er isoleret til helårsbeboelse og opvarmes med et centralvarmeanlæg.

Skibet har haft den samme ejer i 14 år og har i alle årene ligget i Skudehavnen i Aalborg. Overtagelse af kajpladsen her kan forhandles med udlejer. Vil du hellere bo i Hovedstaden, så kan der i forbindelse med køb af “M/S Figaro”, anvises en plads i København.

Her har du en sjælden mulighed for at erhverve en perfekt, flydende og velsejlende helårsbolig.

Living boat FIGARO


Type: Living Boat

Motortype: 2stk Ford 180 hk

Årgang: 1983

Stand: Som ny

Beliggenhed: Skudehavnen i Aalborg

Deplacement: 48 tons

Længde: 15m

Bredde: 5m

Dybgang: 1.3m

Skrog: Stål

Status: Solgt


Pris i DKK.
Pris i EUR.
Interesseret i denne båd? Send en mail eller ring til

redgorm1@gmail.com

45+ 23450057